tirsdag den 19. marts 2013

Jeg keder mig

Altså, ikke lige nu - lige nu sidder jeg med min morgenkaffe og en smøg i den anden hånd og nyder tilværelsen lidt. Bortset fra en lille smule angst, men den skubber jeg bare væk og hvis den ikke forsvinder, så snupper jeg en pille. Fordi. Det må jeg gerne. Det siger de der kloge læger nemlig.

Men jeg keder mig, sådan generelt. Min hjerne keder sig. Helt vildt meget faktisk. Og jeg vil bare så gerne igang med noget skoleværk. Virkelig. Fordi. Hallo, jeg ved at jeg kan, ikke. Og fordi. Jeg gider ikke vente 2 år som kommunen så fint har tænkt sig, fordi de vil spare penge.
Fuck jer, bitches. Jeg vil læse, jeg vil uddannes og så er jeg faktisk pænt meget ligeglad med at I ikke har råd til at lille mig får ét fucking enkeltfag (højest 800 kr vi snakker om her, ikke). Jeg er ikke komplet idiot, vel. Jeg KAN rent faktisk noget og det er som om, at bare fordi man er psykisk syg, så kan man slet ikke noget. Og det synes jeg altså virkelig slet ikke er fair. Overhovedet ikke, bare lige for at understrege.

... Bum. Så fik jeg det ud.

Jeg skulle have været oppe og træne i dag, kl. 13. Men... Jeg har intet rent tøj, jeg kan tage på, synes jeg. Og så gider jeg ikke. Og det blæser.

Fuck. Jeg er fyldt med dårlige undskyldninger, haha. 


fredag den 1. marts 2013

Ad...

Okay, jeg kunne bare lade være, ikke... Så det er rigtig meget min egen skyld. Men helt ærligt.
Jeg har det pisse røv-elendigt. Jeg har drukket en af de små flasker cola og en af de store (1½ liters) siden i går ved 18 tiden. Faktisk drak jeg den sidste tår kl. 11 i morges. Så klam er jeg.

Jeg fik det dårligt lige efter jeg skrev forrige blog - totalt sukkertømmermænd-anfald. Lige pludselig. Føj for helvede. Når jeg ikke er vant til at fylde min krop med så meget sukker på en gang, så det klart, at min krop reagerer som den gør. Og tænk engang, en liter cola kan rense et fucking toilet. Total rense det. Og så putter man det i sin krop... Det hjælper nok heller ikke på mine sukkertømmermænd, at jeg går og tænker på det, like, konstant.

Jeg gik i protest over mine "tømmermænd" over og købte mere sprut til i aften. Lol. Fordi, jeg vil fandme afsted altså. Nu har jeg glædet mig sådan lige siden i mandags! Og så hælder jeg en masse vand i systemet, så jeg ligesom kan få renset lidt ud. Render fandme også på toilettet hvert andet minut - tæt på i hvert fald.

Daniel kommer ligegyldigt hvad, om jeg tager med i byen eller ej. Han crasher her og jeg tænker, når han kommer fuld ind af døren, mon ikke jeg kommer i festhumør så også? Det håber jeg.

Jeg har kun været i bad. Dét er det. Har ikke fået gjort en skid andet. Overvejer at gå ud og begynde og lægge makeup, fordi.. Så kan det være, jeg kommer lidt mere i feststemning.
Tager sgu min bærbare med ud på badeværelset og sætter noget awesome musik på og går helt amok, ja jeg gør.

Paartaaayyy!

Jeg skal være fuld i aften. Ikke for fuld, ikke for ædru - men lige midt i mellem! Det er i hvert fald dét jeg satser på. Jeg har ikke været fuld i snart et års tid(!) - det helt vildt... Og jeg glæder mig faktisk. Og så er jeg en blanding af spændt og nervøs. For jeg skal se en masse mennesker, som jeg ikke har set i maaange år. Og jeg er bange for, at jeg bliver total socialt akavet. Selvom jeg ved, at jeg ikke er det, så frygter jeg, at jeg er det - og det kan godt holde mig tilbage fra ting, så jeg slet ikke tager til dem. Det er så dumt.

Men ligegyldigt hvor nervøs jeg bliver, så skal jeg altså afsted - jeg ved, at jeg bliver glad for det i sidste ende. Og så glæder jeg mig helt vildt til Daniel kommer herop, så sidder vi og drikker lidt os to inden vi tager i byen. Måske tager han folk med, men jeg ved det ikke med sikkerhed - under alle omstændigheder, så bliver det i hvert fald hyggeligt - I can feel it! :D

 Jeg glæder mig også til at gøre mig klar. Tage et langt, varmt bad og skrubbe mig ind i min nye bodyshampoo og afprøve min nye shampoo fra TREsemmé som dufter helt fantastisk og jeg glæder mig til at sætte mit hår og lægge en flot make-up. Sådan, et helt dags projekt - det altså skide hygggeligt.

Gud, jeg skal da egentlig have fundet et par sko jeg kan have på... Jeg ved ikke helt om jeg skal gå den sorte vej og tage min grå leopartkjole med sort cardigan udover med et par leggins, eller om jeg skal tage en lang tanktop på og min (herredyre) mads nørgaard cardigan på med en masse flotte farver på med leggins også. Hm. Det finder jeg vel ud af når jeg kommer ud af badet :b

Min kat er i løbetid. Og hun siger normalt ikke SÅ meget når hun er i løbetid - ikke i forhold til andre hunkatte i hvert fald, men det er da til at blive sindssyg af alligevel - og jeg har endda været ved dyrlægen og få p-piller til hende, men dem kan jeg ikke give hende, for der står i indlægssedlen at de ikke må gives til kattemissere der stadigvæk giver mælk. Eller når de er i løbetid. For fanden. Det lidt noget lort :(

Jeg har forresten ikke taget beroligende medicin det sidste døgns tid med vilje og tager heller ikke faste medicin i dag, da jeg er bange for det påvirker alkoholen. Eller omvendt. Alkohol forstærker i hvert fald den sløvende effekt i de beroligende piller, så jeg tager ingen chancer. Og så læste jeg lidt på nettet om Delepsine vidst heller ikke var så godt sammen med alkohol. Det er vel heller ikke værre end når man glemmer at tage medicin én dag, tænker jeg...

Jeg vil drikke noget mere kaffe og overveje om det ikke snart er tid til det der bad... Daniel kommer allerede ved 17-18 tiden. 

lørdag den 23. februar 2013

Best friends

I moooorgen, i mooorgen, I MOOORGEN kommer min allerste bedsteste ven og jeg glæder mig psykopat-meget! Det er hvad, en god uge siden jeg så ham sidst, men alligevel føles det som hundrede år. Eller tæt på, i hvert fald.

Hvordan har jeg været heldig, at få sådan en god ven?
Den dag vi mødte hinanden for ... 9 år siden må det være nu (holy fuck, det egentlig længe siden!) klikkede vi også bare lige med det samme. At der var alkohol indblandet hjalp nok også lidt på det, haha! Men åh, han er altså så skøøøn.. Han kender mig og det gør mig tryg. Så fuck de spøgelser fra Mors der stadig spøger i baghovedet engang i mellem - for de er ikke det værd! De kender den Sisse, som DE mener jeg er. Ikke den jeg VIRKELIG er. Og det skal jeg sgu ikke tage mig af, helt ærligt.

Han kommer i moooorgeeeeeeeeeeeeen (hvis I nu var i tvivl) og vi skal total-mega-meget hygge - han foreslog vi holdt pyjamasparty, på trods af, at der ikke er en af os, der ejer en rigtig pyjamas - men pyyyt, vi laver bare vores egen slags, gør vi! Åh hvor jeg glæder mig!!

 

I looove yooou, Daniel! <3

Jeg har en aftale med min folkeskole veninde (faktisk min bedste veninde dengang, som jeg endda planlagde at flytte sammen med, før jeg spontant flyttede til Mors igen) i næste uge - og shit(!) hvor jeg glæder mig hjernedødt meget til at se hende igen. Sidst jeg så hende, var i September til hendes fødselsdagsfest. Jeg var dårlig og ikke i det vilde festhumør, så det var ikke så fed en aften, som det kunne have været. Og så glæder jeg mig til at snakke med hende igen. Sådan, virkelig snakke. Dybt og længe. Det var vi gode til engang. Hun aner ikke noget som helst om, hvordan jeg har og har haft det, de sidste 5 år. Så jeg er lidt spændt på, hvordan hun tager det - men helt ærligt, så tror jeg hun tager det pænt og er forstående overfor det. Hun kender godt til min barndom, hun har været der lige siden børnehaveklassen. Hun er dejlig...

Jeg bliver mere og mere glad for min beslutning om at flytte. 
Og klokken er ligepludselig mange - jeg skal i bad, hvis jeg ikke skal i seng med vådt hår.
For jeg er for doven til at føntørre det. Hø.


Godmorgen

Jeg gik i seng meget sent i nat. Sidst jeg kiggede på klokken var den 03:48.
Tror jeg faldt i søvn kort tid efter. Alligevel vågner jeg 10:30....
Nå okay krop, det kan godt være du mener vi er udhvilet - men min hjerne vil altså gerne sove længere!
Kunne ikke rigtig overtale den... Og så lød der et smæld inde fra stuen, så jeg blev nød til at gå ind og se hvad kattene nu havde smadret - heldigvis var det bare min halskæde jeg havde glemt at lægge på plads i går, de fik raget ned på gulvet.
Magter altså snart ikke flere smadrede ting! Har slet ikke tal på, hvor meget de killinger har smadret efterhånden. Men det okay - jeg kan jo bare lade være med at have ting stående fremme der kan gå i stykker, når jeg ved jeg har to stks. meget livlige killinger.

Er btw. en lille smule træt af, at jeg skal støvsuge hver dag, når nu jeg har trægulv (Ad, tænk på hvor klamt mit gulvtæppe i den gamle lejlighed var egentlig...). Der er kattehår overaaaalt! Og på mit nye, sorte sofabord - jeg kan støve det af om aftenen inden jeg går i seng og når jeg står op dagen efter, så er det fyldt med støv og kattehår. Lol. First world problems.
Hvad brokker jeg mig for? Haha.

Nu vil jeg drikke mere kaffe og ryge flere smøger <3

fredag den 22. februar 2013

Random shit is random

Jeg er lækkersulten. Virkelig, virkelig lækkersulten. Og det er kun fordi, at jeg ikke har penge til noget. Sådan er det altid. A.l.t.i.d.

Snakken kom ind på kærester i dag. Om jeg ville ha' en. Snart. Sagde nej. Hvorfor sagde jeg nej? I virkeligheden vil jeg gerne. Der er faktisk ikke særlig meget, som jeg ønsker mig mere end det, lige nu. Jeg savner det af helvedes til.

Tror min fornuft tog over. Jeg sagde i hvert fald fornuftige ting som: "Jeg skal være rask først." "Jeg skal have styr på mig selv, andet kan jeg ikke byde en anden".

....
Men bliver jeg nogensinde helt rask? Skal jeg vente hele mit liv, på noget der aldrig kommer til at ske? Skal jeg være alene, altid? Finder jeg nogensinde en, der kan accepterer mig, med de fejl og mangler jeg har?
Finder jeg nogensinde en, der kan leve op til de "krav" jeg har? Finder jeg en, der vil have sådan en som mig? En buttet/tyk lille pige med psykiske issues? ... Og hvorfor sætter jeg mig selv i bås?

Jeg vil virkelig gerne i gang med at træne igen, er ret træt af, at jeg kom ud af den gode rytme jeg var kommet i. Har slettet de blogs der omhandlede træningen, jeg synes simpelthen det er for flovt, at de står der - og at jeg så ikke har fået gjort mere ved det. I virkeligheden ville det nok give mere motivation hvis de stadig var der, i stedet for jeg slettede dem. Ude af øje, ude af sind. Åbenbart. Fuck nu mig.....

Jeg havde lidt angst i går. Altså. Med tanker. Angst for at dø. Men det gik hurtigt over igen, heldigvis.
Jeg har mærket angsten i min krop, symptomerne, uden tankerne, efter jeg er flyttet. De kloge hoveder sagde det var normalt. Altså. At man kunne mærke symptomerne uden tankerne om det man var angst for, var der. Jeg hader angst. Virkelig. For ligemeget hvor meget jeg prøver at overtale mig selv om, at der altså ikke sker noget, så tager angsten over og skubber fornuften meget, meget langt væk. For helvede.

I det mindste er jeg 85% bedre til at takle angsten, når den kommer. Jeg ved hvorfor jeg mærker de ting i min krop jeg gør. Og så kan jeg for det meste tale mig selv til ro. Eller æde en beroligende pille.

... Jeg er stadigvæk lækkersulten.

Åh!

Jeg har en kat meeeget billigt til salg lige nu - han væltede lige min ene plante i vinduet ned og det lavede et ordentligt hak ned i trægulvet - har puttet vand i "såret", så jeg håber det kan rette sig ud af sig selv. Øv altså.... Lorte kat.

Jeg er virkelig sulten, har ikke spist noget morgenmad endnu og klokken er halv tolv... Hov. Jeg skal altså blive bedre til at spise når jeg står op, i stedet for at drikke en kande kaffe først. Men... Kaffe og smøger <3

Min onkel har lavet min cykel i dag - faktisk i går, så den skal jeg ud og hente over middag engang. Så jeg skal faktisk snart til at spise noget mad og gøre mig menneskelig at se på. Min makeup fra i går sidder overalt i mit ansigt - kan ikke rigtig vise mig i offentligheden sådan, vel?

Og så kommer min veninde i eftermiddag - har ikke set hende siden i sommers! Det fandme også for længe, hvis du spørger mig. Fik også fortalt min anden veninde, at jeg nu var flyttet - så hende skal jeg have inviteret på kaffe en dag, det sagde hun i hvert fald, haha. Ih, det er faktisk en rigtig rar følelse, at mine gamle veninder er så tæt på igen!